Forfriskende dressinger
Har du ligesom mange andre valgt, at have fokus på sundhed her til januar? Måske har du dyrket ekstra meget motion, tænkt over hvad du har spist og sørget for, at være up to date med dine vitaminer, mineraler og din søvn. Men nogle gange kan det også blive kedeligt. Kedeligt at spise den samme salat, med de samme grøntsager, medmindre…
Superproducenten Olives et Al har skabt nogle af de mest fantastiske dressinger. Er du en af dem, som har spist lidt for meget grøn salat i løbet af måneden, og ønsker at pifte den lidt op, så er disse dressinger måden at gøre det på. Produkterne kan naturligvis også bruges i sandwiches eller i dip – her er det kun fantasien, som sætter grænser.
Smuk gul og smagfuld dressing
Lad os se nærmere på Olives et Al’s dressing ”Shallots & Orange”. I denne dressing finder du blandt andet appelsin juice, honning, skalotteløg og peber. Med sin blanding af appelsin og skalotteløg er dressingen frisk i smagen og kan peppe enhver ret op.
Du kan blandt andet bruge den til en salat med andebryst, lidt frisk appelsin og grønne, sprøde salatblade. Den er også fantastisk sammen med kyllingesalat med rødløg, rød peberfrugt og hjertesalat. Vil du prøve noget helt andet? Så mariner dit kød i dressingen og forvent at blive begejstret! Det er en sand specialitet og kunne måske blive din nye yndlingsdressing.
Dyb rød og sødlig
Hvor den første dressing var rigtig frisk i smagen, er den næste dressing hel modsat. Denne variant er blandt andet lavet af rødbede, honning, timian og ingefær. Den naturlige sødme er helt gennemgående i dressingen og piftes op med en dyb smag af timian og ingefær.
Denne her dressing er perfekt til en salat med kylling og avocado eller gedeost og karamelliseret valnød. Farven er, som rødbeden, dyb rød og er et fantastisk syn på maden. Prøv den også i lidt hummus eller brug den til dit røde kød.
Forfriskende dressing
Er du til noget helt andet, så er ”Lemon & Dill” måske en dressing for dig. I denne dressing er Dijon sennep, dilden og citronen helt fantastiske sammen, både hvad angår smag men også duft!
Du kan prøve den over en salat med skaldyr og radiser, bruge den som marinade til fin fisk eller hælde lidt henover dine knuste kartofler. Desuden smager den skønt på en mad med laks!
Ryst flaskerne godt, inden brug, så du rigtig får blandet alle smagene sammen. Velbekomme!
Disse er kun to skønne dressinger ud af flere varianter. Du kan finde flere varianter og læse om de øvrige produkter fra Olives et Al som vi forhandler i vores webshop, ved at trykke her. På linket vil du også kunne se sunde nødder, lækre pestoer og oliven.