VIND et gavekort på 250 kr. til broders.dk - Er du nyhedsbrevsmodtager, deltager du hver måned i lodtrækningen.
Din indkøbskurv er tom

Cool-Coffee, Kaffelikør

220,00 DKK

Cool-Coffee kan nydes som shot, drinks og cocktails.

Lagerstatus: På lager
Vægt / Indhold:

Dette koldbrygget kaffeshot serveres kold. Udover at nydes ‘On the rocks’, fungerer Cool-Coffee Original med sin naturlige kaffesmag, også fantastisk i diverse drinks. Vi har udover diverse cocktail-opskrifter, sammensat nogle nemme drinks, vi mener er lette for alle at tilgå uden at efterlade køkkenet som en svinesti. Disse er lige til at gå til, og mulige at lave selv med et relativt simpelt bar set-up. 

6 opskrifter med Cool Coffee

  • Cool-Galiano shot; Cool-Coffee + fløde på toppen som et kold galiano shot
  • Cool-Russian; Bland halv/halv med sødmælk, så får du den nemmeste White-Russian drink
  • Cool-Martini; Shake 3 til 1 del med Farm Mountain Dark Chokolade Iced Espresso (fungerer faktisk med flere af deres varianter). Se opskrift her
  • Cold brew Tonic; 1 del Cool-Coffee, 2 del Tonic, pynt med citron. Se opskrift her
  • Cool Sour;  6 cl Cool-Coffee, 3 cl lemonjuice og 1,5 cl sukkersirup, pynt med citron
  • Cool Collins; 4 cl Cool-Coffee, 2,5 cl citronjuice, fyld op med danskvand og pynt med citron
     

Cool-Coffee er et lille spiritusfirma fra Aarhus som i 2020 er gået på markedet med en ny type shots, der skiller sig en smule ud. Udviklet af to studerende, som overhoved ikke er fra spiritusbranchen, men hvis man kan kalde dem noget, kan man kalde dem kaffe-nørder ,som har brygget en interessant spiritus, baseret på koldbrygget kaffe som koncept. Cool-Coffee er udviklet på baggrund af en fælles kærlighed for kvalitets kaffe. Hos Cool-Coffee dyrkes kaffens mange anvendelsesmuligheder. Med udgangspunkt i en mere nuanceret interesse for kaffe, har Cool-Coffee i årevis eksperimenteret med nye smagsvarianter & produktionsteknikker. Vi kan trygt bryste os af, at vi forstår god kaffe!


Om Cool-Coffee 
Vi danskere elsker kaffe, så simpelt er det. De fleste af os drikker det hver eneste dag. Vi nyder dog kaffen på forskellige tidspunkter af dagen, af forskellige årsager og endda på vidt forskellig vis. For nogle fungerer kaffen som et must-have til eftermiddagskagen, for andre er det essentielt for overhovedet at få sparket dagen i gang. Fælles for os alle er dog, at vi elsker hvad kaffen gør ved os.
Cool-Coffee er en hyldest til den gode kaffeoplevelse. Da kaffe er Cool-Coffee's store passion, er intet overladt til tilfældighederne, og visionen er enkel: At lave velsmagende kvalitets shots til alle som elsker smagen af rigtig kaffe. 

Det kaldes Cool-Coffee, fordi disse shots er lavet på rigtig koldbrygget kaffe, og indeholder derfor også naturligt koffein. Det kolde bryg sødes med lidt karamel og vanilje, inden der blandes en god kvalitetsvodka i, så den holder 19% alc. Den går godt til et stykke godt chokolade, og er helt ideel  til en isdessert til dine gæster, eller bare i festlige sammenhænge med vennerne.
Med begrænset sukker, er det lykkedes med ønsket, om at udvikle en naturlig serie af velsmagende shots, som skiller sig ud fra alternativerne. Cool-Coffee henvender sig typisk til det lidt mere kvalitetsbevidste publikum. Dem, som ved, at der kan være forskel på shots og mener et shot kan nydes, samt er villige til at betale et par kroner mere for de rigtige råvarer.

Cool-Coffee Original indeholder 70cl, og er den første variant i en ny serie af koldbrygget kaffeshot med alkohol. Server den kølig, mærk energien fra den naturlige koffein og nyd den afrundede smag af rigtig kaffe!

Ingredienser:
Koldbrygget kaffe, vodka, karamel, vamilie, sukker