Orangutang Venlig (Uden palmeolie)
Her finder du produkter som er uden palmeolie eller med certificeret palmeolie - Læs i bunden hvorfor BRODERS har valgt at fokusere på det og har skabt sin egen mærkningsordning af Orangutang venlige produkter.
Produkter som Ketchup, Krydderier, Oliven, Drikkevarer m.fl. som der normalt ikke er palmeolie i, har vi IKKE medtaget i vores mærkningsordning og alle vores produkter i disse kategorier er naturligvis uden palmeolie.
Fokus på at rede regnskoven og Orangutangens hjem
Klimadebatten er væsentlig og spænder bredt over alverdens områder. Hos BRODERS tror vi på vigtigheden af, at gøre noget for at understøtte naturen og klodens trivsel, men har samtidigt indset at det er umuligt at gøre alt. Vi har derfor valgt at fokusere på at stoppe den hensynsløse skovning af verdens regnskove og dermed ødelæggelsen af "verdens lunger" og Orangutangens naturlige habitat.
Palmeolie - årsag til skovning
Den massive fældning af regnskoven sker primært for at skabe plads til dyrkning af den billige olie - palmeolien, som findes i et meget stort antal dagligvarer. Varer som sæbe, shampoo, Nutella, småkager, brød, pizzaost, granola, cornflakes og en uendelig lang liste af andre fødevarer som du finder i dagligvarehandlen.
Handling bag vores ord
Hvad gør vi så konkret for at sætte handling bag de positive tanker og ord?
BRODERS har valgt at adoptere en Orangutang ved navn Taymur (frit oversat til dansk hedder han Frode) via foreningen Red Orangutangen.
I vores butikker og på www.broders.dk, vil Frode fra nu af være at finde på samtlige produkter, der er uden palmeolie eller produkter som indeholder certificeret palmeolie (olie fremstillet uden fældning af regnskov). Dette for at du som forbruger let kan identificere de produkter, som ikke er medvirkende til at ødelægge livet for orangutangen eller på sigt for os alle.
Samarbejde med Red Orangutangen
Udover at vi hver måned betaler til vores adaptiv orangutang, donerede BRODERS 2,5% af omsætning af palmeolie frie produkter til Red Orangutangen. Disse penge gik til at hjælpe endnu flere orangutanger og regnskoven på Borneo. Fra d. 19. august 2019 til 19. august 2020 blev det til en donation på 15.000 kr. Siden 2020, har vi desværre ikke haft overskud til at kunne donere yderligere end vores månedlige betaling til Frode. Vi håber at tiderne bliver bedre og at vi får vores omsætning op, så vi igen kan få overskud til at donere til dette vigtige formål.
Endelig har BRODERS kontaktet alle vores leverandører og bedt dem om aktivt at forholde sig til enten at fjerne palmeolien eller overgå til certificeret palmeolie, således at BRODERS store produktudvalg pr. 1. januar 2025 er 80-90% palmeolie fri.
Køb med orangu-tanke
Vi håber, at du og din familie vil hjælpe os med at skabe en mere Orangutang venlig verden og at I fremover vil gøre jeres indkøb med Orangu-tanke.