VIND et gavekort på 250 kr. til broders.dk - Er du nyhedsbrevsmodtager, deltager du hver måned i lodtrækningen.
Din indkøbskurv er tom

Gavekurve

Glæd familie og venner med en gavekurv fra BRODERS. Vi har flere års erfaring med at sammensætte den helt rigtige gavekurv. Om det er en gavekurv til fødselsdag, mors dag, jul, etc., har vi gavekurve til alle anledninger, som er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af delikatesser og specialiteter.


{{amount}}
{{product.Title}}

wishlisticon
wishlisticon
wishlisticon
wishlisticon

 

Gavekurve

BRODERS har mange års erfaring med at sammensætte gavekurve til enhver anledning, og vi har et stort sortiment af gourmetprodukter at vælge fra. Vi kan lave temakurve til kaffedrikkeren, snack-elskeren, til feinschmeckeren, til grillmesteren, til den søde tand, osv. Skal du til fødselsdag, bryllup, jubilæum, studentergilde, konfirmation eller bare have en lækker værtindegave med, så står vi altid klar til at hjælpe dig. Hos os får du meget mere for pengene, og vi kan stå indenfor, at det er den bedste kvalitet, gavekurve til enhver smag, og vi kan til hver en tid tage højde for alle alegener.  

Når vi sammensætter en gavekurv i vores butik, spørger vi altid, om den skal være med eller uden alkohol, og om der er nogen alegener, som vi skal tage højde for. Vi kan for eksempel lave en gavekurv, der er glutenfri, laktosefri eller velegnet for veganere. Du er altid velkommen til at kontakte os med særønsker, eller hvis du har brug for hjælp til sammensætning af en gavekurv. 

Vores gavekurve

Skal det være nemt? På vores hjemmeside kan du finde eksempler på forskellige gavekurve, hvor vi allerede har gjort arbejdet for dig. Vi har gavekurve til forskellige anledninger og til forskellige prisklasser.  Vælger du en af vores gavekurve, kan du altid skrive særlige ønsker til indhold i kommentarfeltet, som du finder i betalingsmodulet.

Guide til at sammensætte din egen kurv 

Vil du selv sammensætte din egen gavekurv? Så har vi her lavet en lille guide med gode tips til, hvordan du sammensætter en rigtig fin gavekurv.

1) Tænk på personen, og hvad personen godt kan lide?
Du skal først og fremmest overveje, hvad personen ville værdsætte at modtage. Skal det være sødt, salt, delikatesser, er der et særligt land, som personen er vild med, er personen måske glad for at grille, skal det være med eller uden alkohol, og har personen nogen allergener?

2) Farvetema
Vi synes altid, at en kurv gør sig bedst, når farverne er afstemt. Hvis du ved, at modtageren har en yndlingsfarve eller andet, vil vi anbefale, at du laver kurven efter den farve.

3) Et lille tip
Når vi sammensætter en gavekurv, sørger vi altid for, at der er produkter, der giver fylde, lange produkter, runde og små produkter, så der er et flot spil i kurven, og den ser interessant ud. Derfor vil vi altid anbefale, at du f.eks. vælger et af vores mange lækre chips til gavekurven, da det giver en god fylde – og hvem vil ikke altid blive glad for en pose chips? Hvis der mangler fylde, kan vi tilføje noget træuld, men det undgår vi helst, da vi synes, at man skal kunne spise alt, der er i kurven.

4) Indpakning
Sammensætter du din egen gavekurv, kan du tilkøbe indpakning, og så pakker vi den fint ind i en passende gavekurv og sætter cellofan om. Hvis du vælger, at der skal være glasprodukter med i gavekurven, og den skal sendes, skal du vide, at vi sender glasvarer i særlig forsvarlig emballage, så de ikke går i stykker på vejen til din modtager. Denne form for emballage kan på flasker og større produkter ikke komme i en gavekurv med cellofan. I stedet pakker vi sådanne gaver i fine forsendelsesæsker, hvori vi lægger silkepapir om indholdet. Du kan finde link til gaveindpakning her

5) Skriv et kort
Hvis du ønsker, at der skal et kort med til modtageren, kan vi også klare det. Du skal blot skrive din tekst til kortet i kommentarfeltet, og vi vil efterfølgende skrive det over i hånden på et af vores mange kort. Teksten skal være forholdsvis kort, da vi skriver det i hånden, og det skal kunne stå på kortet. Det vil være en god ide, at du fortæller os, hvad anledningen er, så vi kan finde det kort, som passer bedst til modtageren. Du kan finde link til kort her.

6) Gavekort
Til slut kan du også overveje at sende et gavekort til din modtager. Så kan din modtager helt selv vælge de produkter, som denne ønsker. Du kan finde link til gavekort her.

At skabe glæde ved gode madoplevelser

Vi har et stort udvalg af specialvarer, 90% af vores produkter er egen import eller produktion, som I ikke kan finde andre steder. Vi, ejerne Mette og Jakob, gør en stor dyd ud af at finde produkter, som vi ikke selv kan leve uden i vores dagligdag eller til fest, så du er garanteret bedste kvalitet og god smag til rimelige priser. Derudover har vi i BRODERS en særdeles stor passion for at finde produkter til vores sortiment, som er miljøvenlige og frie for alverdens smags-og tilsætningsstoffer. 

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til din gavekurv? Vi vil meget gerne hjælpe dig til at få samlet den helt rigtige gavekurv, så du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 24240340 i vores butiksåbningstid.